RETUR
Vejen til de billige flybilletter

Når du har læst nedenstående på denne side, og føler det her er bare for meget, så husk at SAS TRAVEL CLUB gerne hjælper dig som medlem,
for rejser og billige flybilletter på internettet kan være en jungle! Vi har fundet nogle af de bedste sites, hvor du enten direkte kan finde lavpris fly fra hele verden eller får en oversigt over de billigste rejsebureauer. Vi genopfrisker også dine rettigheder som flypassager.

Find billige flybilletter

Søg hos mange rejsebureauer samtidig!
I søgen efter billige flybilletter er det værd at fremhæve siden flyrejsen.dk Her får du nemt et overblik over junglen af priser. Ved at klikke ind på én side, kan man søge priser hos 10 online rejsebureauer. Man kan dog ikke købe flybilletter på siden, da det ikke er et rejsebureau. Flybilletter skal man fortsat booke hos et rejsebureauerne, eller selv købe e-ticket over Internettet, her kan det af og til betale sig, efter søgningen med diverse søgemedier, at købe billetten direkte hos det selskab du skal flyve, derved undgår du mellemhandlen.

Et andet godt site er momondo.com. eller kayak På sitet indhentes flypriser fra alle lavprisselskaber i Europa og giver dermed et godt sammenlignings grundlag - hvis man vil have fat i de billigste billetter, eller blot have gennemsigtighed i prisjunglen.

Normalt vil man besøge 3-4 forskellige sider på nettet, men på de ovennævnte sites får man mange forskellige rejsebureauers priser op i et skema. Det er altså en grundigere prisundersøgelse end man selv ville lave den, man sparer tid ved ikke selv skulle surfe en masse forskellige hjemmesider.
 
Uanset om man vil handle med en af de udbydere som kommer frem i søgningen, så er det i hvert fald et godt sted at starte sin ferie. For så ved man, om man betaler for meget et andet sted.

Lovlige rejsearrangører

Lovlig rejsearrangør?
Før du overhovedet kaster dig ud i at købe billet af en rejsearrangør, kan det være en rigtig god ide at sikre dig, at rejsearrangøren er registreret i Rejsegarantifonden. Ellers er billetten simpelthen ikke lovlig. Hos Rejsegarantifonden kan du søge på alle registrerede rejsearrangører.

Europa-Kommissionen

 
Dine rettigheder - hvis uheldet sker

Hvad gør du hvis dit fly bliver aflyst - eller at du bliver nægtet adgang til flyet på grund af overbookning? Der er faktisk regler for hvordan et flyselskab skal kompensere dig i sådanne situationer. Det gælder også hvis flyet er forsinket i to timer eller mere. Så har du i visse tilfælde ret til at få betalt måltider og forfriskninger og om nødvendigt hotelindkvartering. Reglerne kan være lidt indviklede - så derfor har Europa-Kommissionen udgivet en oversigt der på en enkelt A4-side kort og præcist lister reglerne. Print den ud - og hav den ved hånden, hver gang du skal ud at flyve.

Internet
Billetter på internettet er ofte billigere. Inden du køber din flybillet, er det værd at tjekke med rejseselskabet, om det kan betale sig at købe den over internettet. Salget af rejser over internettet er steget markant på få år. Flybilletter tegner sig klart for den største popularitet blandt forbrugerne på nettet.

Forbrugerstyrelsen

Rabatordninger
Hos Forbrugerstyrelsen kan du måske danne dig et overblik over junglen af rabatordninger. Fx. kan du få rabat på rejser med Dansk Folkeferie, hvis du er medlem af Forbundet af offentlig ansatte.

Lokkepriser - "bate and switch".
Ringer du til et flyselskab for at købe en af de billige billetter, de reklamerer med i aviserne, er det sjældent, der er flere tilbage. Spørgsmålet er bare, hvor mange af billetterne der nogen sinde har været til salg. Denne metode kaldes "bate and switch".

Kontant

 
"Hvis rejsebureauerne bruger 'bate and switch'-metoden, det vil sige bruger billige priser som lokkemad til at få kunden ind i butikken for at købe en dyrere vare, så kan det være en overtrædelse af markedsføringsloven", siger Forbrugerrådets jurist Annette Høyrup, i en tidligere Kontant-udsendelse på DR. 

I så fald kan du henvende sig til Forbrugerombudsmanden, der derefter kan beslutte, om han vil reagere i sagen enten med påbud eller bøde, hvis han skønner, at der er et mønster i det.

Forbrugerombudsmanden har udgivet en ny vejledning om markedsføring af flybilletter, gældende fra d. 1. oktober 2004: ” Oplys det tydeligt, hvis der er færre end 20 billetter til salg pr. dag”. Vejledningen kræver desuden, at det skal fremgå af reklamerne, hvis billetterne kun gælder afgange særlige ugedage eller særlige destinationer i forhold til dem flyselskabet normalt flyver til. Gælder den lave pris kun, hvis billetten bestilles på en særlig måde, skal det fremgå.

Skatter og afgifter

Skatter og afgifter
Når du køber flybilletter, skal du være opmærksom på de "skatter og afgifter", som flyselskaberne lægger oveni prisen. Det er blandt andet tale om en afgift der skal betales til lufthavnen og til staten - en passagerafgift - og denne afgift lægges typisk oveni billetprisen.

Selvom afgifterne i princippet burde være ens i alle danske lufthavne - så er de det ikke! Derfor bør du omhyggeligt tjekke hvor meget ekstra der lægges oveni. Læs mere i linkboksen til højre.

RETUR